Mine aktuelle projekter:
- Jeg skal have indskrevet de sidste rettelser i min reviderede danske udgave af “Ingen Vej Ud”, så scenariet kan blive lagt på Alexandria.
- Jeg har lovet at skrive et scenarie til Viking-Con. Arbejdstitlen er “København Z”, og det bliver noget med zombier og masser af terninger. Lige nu er jeg ved at få lavet en tilpasning af et D6-system, som kan fungere til con-brug.
- Jeg samarbejder med Daniel Benjamin Clausen om en fortsættelse til vores AD&D-scenarie fra 1998 “Lydias Bryllup”. Arbejdstitlen er “Lydias Begravelse”. Lige nu er vi meget på brainstorming-stadiet, og jeg arbejder på at finde en måde at få lavet et system, der minder om D&D, men ikke står i vejen for et intrigescenarie.
- Fastaval 2012 kommer nok også til at byde på et novellescenarie fra min hånd. Jeg vil gerne skrive noget science fiction, og brainstormer lidt omkring noget, der vil være inspireret af Stephen Kings “Running Man” (bogen er meget forskellig fra filmen).
Derudover kører jeg to kampagner i henholdsvis D&D 3.x og D&D 4th editon, som begge er sat i den gamle D&D-verden Mystara.