Til Fastaval 2012 arbejder jeg sammen med Daniel Benjamin Clausen og Peter Cornelius Møller på vores selvstændige fortsættelse til vores scenarie fra Fastaval 1998, Lydias Bryllup.
Det var dengang noget så særpræget som et scenarie, der kombinerede AD&D med intrigegenren i en tid, hvor de systemløse scenarier dominerede på Fastaval. Vi valgte AD&D 2nd Edition, fordi det var det system, vi selv spillede i vores kampagner. Og vi havde også en ret god idé om, at valget af systemet ville øge antallet af tilmeldte spillere.
Men undervejs i processen blev det også til en udfordring i sig selv at demonstrere, at det var muligt at bruge et system som AD&D til den type rollespil, som vi i 1998 anså for at være F**king breaking edge. Efter indiebølgen er der dog nok færre, der synes, det er underligt at lægge et regelsystem ned over en genre, der lægger vægt på rollespillet mellem spillerne.
PvP i D&D
Nu står vi så over for fortsættelsen: Lydias Begravelse. Og jeg har påtaget mig arbejdet med at få sat den regeltekniske del af spilpersonerne sammen. Lige nu er der stemning for at forsøge at bruge AD&D igen af rent nostalgiske årsager, men vi har også andre varianter inde i billedet.
Fordele og ulemper ved AD&D 2nd Edition:
- Det er samme system som Lydias Bryllup
- Kampmekanikken er enkel
- Der er mindre risiko for at støde på en regelrytter i 2012
- Systemet er ubalanceret i forhold til kamp mellem spillerne
- Magisystemet er inkonsekvent og rodet
- Mange systembegreber er ukendte for nye spillere
Fordele og ulemper ved D&D 3.5:
- Der må formodes at være et stort regelkendskab blandt spillerne
- Det er muligt at skabe meget varierede spilpersoner
- Systemet kan gøres forholdsvis balanceret.
- Kampmekanikken er kompleks
- Mekanikken bag spilpersonerne bliver meget kompleks
- Der vil være mange regelryttere
Fordele og ulemper ved D&D 4E:
- Systemet er meget afbalanceret
- Det er muligt at skabe varierede spilpersoner
- Der er et stort regelkendskab, men også en vis modstand mod systemet
- Der er konsekvens i magisystemet
- Kampmekanikken er meget kompleks
- Spilpersonernes evner kan blive svære at formidle til nybegyndere
- Der kan opstå diskussioner om fortolkning af regler
Den største udfordring er helt sikkert at finde ud af, om bedre balance i systemet er vigtigere end lav kompleksitet.
For mig er det svageste punkt ved AD&D, at magisystemet er inkonsekvent. Hver formular opfinder sine regler. Det er måske helt i orden, så vi spiller derhjemme om spisebordet, men det gør det svært at lave en spilperson, som kan samles op og spilles af både Amalie på 14 og Andreas på 41.
De fleste vil nok pege på D&D 3.5, eventuelt i Pathfinder-varianten. Det er bare en udgave af D&D, som jeg har det lidt skidt med efter at have mødt for mange power-gamere. Der er himmelvid forskel på en spilperson bygget ud fra PHB og en spilperson bygget med alverdens officielle udvidelser. Det gør min opgave kompliceret.
Hvis jeg skal udnytte 3E’s stærke side, de varierede spilpersoner, så får jeg også en stor opgave med at få formidlet til spillerne, hvad spilpersonen kan. Den opgave vil jeg faktisk hellere løfte i forhold til 4E, fordi grundreglerne i det mindste ligger fast i den udgave.
Omvendt er 4E helt sikkert det system, hvor en kamp mellem to spilpersoner risikerer at tage så lang tid, at spændingen siver ud af scenariet.
For alle tre varianter vil jeg være nødt til at file på reglerne, nøjagtig som vi gjorde det i Lydias Bryllup. I 2nd Editon betyder det at snyde med evner og færdigheder og omkrive formularerne. I 3E vil det være at lave om på formularer og ændre på feats. I 4E vil det hovedsageligt være tematiske ændringer, fluff og flavor, og så en kraftig opgave med at få det formidlet på en enkel måde. Power-kort som D&D 4E Character Creator’en spytter ud dur helt sikkert ikke.
Jeg synes det ville være sejt at skrive et D&D scenarie, men jeg tør ikke, da jeg simpelthen er bange for at bare få kampe tager for lang tid.
Og hvad sker der, hvis man tager en ekstra hyggekamp? De er vel ret høj level – hvor lang tid tager en kamp mellem to 12. levels i ad&d?
Med “de” mener jeg “spilpersonerne”.
Jeg kan stadig huske hvor trælse AD&D-reglerne var i Lydias Bryllup – Xalfax bue var jo noget nær ubrugelig med sin sølle 1d6 i skade!
Jeg synes D&D 3.5 reglerne fungerede rigtig fint i Reservoir Elves, med 5.level karakterer der både har en bredde i evner og kunnen, men samtidig var skruet sådan sammen, at de allesammen rimelig nemt kunne droppe hinanden når det kom til PvP. Og jeg synes egentlig ikke kampene blev vildt komplicerede.
Stefan har, rimelig succesfuldt synes jeg, formidlet karakterernes evner på deres skemaer i scenarier som Rorschach Redemption, De Sorte Høge og De Jager Mest Om Natten, hvor en lille blurb fortæller hvad en spell/feat/skill kan, uden lange regelforklaringer. Det var lidt samme måde jeg forsøgte med magi(c)kortene i M:I.
og så glæder jeg mig vildt meget til Begravelsen!
Hej Jesper,
Det er nogle interessante overvejelser. Jeg vil også føje til, at hvert system lægger op til sin spilstil:
AD&D 2nd, D&D 3rd: Exploration-stil, hvor man skal holde hus med sine ressourcer over længere tid. Spells varer i mange timer og kan ofte dække mange encounters.
D&D 3.5 og D&D 4th: Encounter-stil, hvor ressourcerne er bundet til det enkelte encounter, og her 3.5 inkonsekvent (“15 minutters arbejdsdag”) og 4th er konsekvent (nye ressourcer til hver kamp), men til gengæld er det meste af det, der er mellem kampene skåret væk, hvor 3.5 endnu har en række powers og sære ting, som virker fint mellem kampe – faktisk kan rollespilstunge sekvenser i 4th blive mærkelige, da powers uden for kamp kan have underlige effekter.
En ting mere til regnestykket er også antallet af kampe og deres forventede varighed, som hurtigt vil spille en vigtig rolle i jeres scenarie.
En måde at løse dele af problemet på er E6, som bygger på 3.0 og/eller 3.5-reglerne (vistnok også et hack til 4th), og her kan man kun stige til level 6. Efter dette level bruges alle nye XP til at købe feats, skills, hit points og spells for, så der kommer hurtigt et loft for, hvor mange hit points etc. folk har, og i stedet begynder de at tilegne sig feats eller en sjælden 4th lv spell eller endnu sjældnere 5th level. E6 kan du finde ved lidt google-fu et sted på nettet, og måske løser det dine problemer?
Et problem, jeg slet ikke kom ind på, var, hvorvidt jeg skal overføre de spilpersoner, som føres videre fra Lydias Bryllup – eller om jeg kan tillade mig helt at omdigte deres stats?
Jeg har et par idéer oppe i ærmet til specielt én af spilpersonerne, som godt nok vil betyde, at han i hvert fald ikke overholder AD&D 2nd Edition i den bogstavelige fortolkning.
Det er meget muligt, at jeg ender med at lave en hybrid af 3E og 4E, men mit første skridt vil nok være at lave et par spilpersoner i hver udgave og så lade dem battle for at se, hvad der sker (yay, rollespil helt alene!).
Tak Kristian for feedback om reglerne i Lydias Bryllup og erfaringer med 3E – det betyder i hvert fald, at vi ikke skuffer die-hard-fans, hvis vi opgraderer.
Og Johs, ja længden af kampe er et problem med D&D i nyere udgaver. Vi begrænser næsten al kamp til PvP mellem spillerne, så forhåbentligt bliver det kun 3-4 spilpersoner mod hinanden til sidst og måske et par kampe mellem to spilpersoner undervejs. Men man ved aldrig med de forbandede spillere…
Morten, jeg er helt enig i din karakteristik af de forskellige udgaver. D&D er ikke et ideelt system til vores type scenarie, og der vil nok være dem, der kalder det for en darling, som skal dø. Men af og til er det sjovere at prøve at holde en darling i live.
Et konkret problem med ældre udgaver af D&D er magisystemet med indlæsning af formularer – og da vores scenarie udspiller sig over flere dage vil det komme i spil. Det vil jeg dog nok simpelthen bare ignorere og lade alle være sorcerers.
Nåja, og så er der de to spørgsmål som ingen af de nævnte systemer tager højde for:
1) Hvad sker der hvis systemet modsiger historien eller de sociale forventninger omkring spillerindflydelse brydes af systemet (hvis nogen fx dør ubelejligt? er jeg tvunget til at gå efter to minutter hvis min karakter dør i første kamp?)?
2) Hvad stiller spilleder op hvis han både får spillere der forventer at spille “noget med at rulle en d20 og så slå lidt skade” og spilleren med den virkelig store terningepose og samtlige regelsupplementer under armen?
Frikard
Vi forsøger at sikre os mod 1) ved at fjerne tilfældige konflikter. De konflikter, hvor systemet kommer i spil, vil være forløsning på centrale konflikter mellem spilpersonerne. Men der er selvfølgelig en risiko for, at en spiller lægger ud med at trække sit sværd og gå løs på en anden, når de første gang mødes.
Problem 2) er altid en fare, når man vælger et populært system eller genre. Min erfaring er, at mange regelnørder godt kan overtales til at spille mere fri form, mens det kan være sværere at få friforms-spillere med på et konventionelt regelsystem.
Men det er helt sikkert noget, vi skal være meget opmærksomme på i vores formidling. Jeg kan godt frygte, at foromtalen bliver ren disclaimer og fodnoter.
Hej Jesper
Ift. 1) som du ogsaa selv underforstaaet skriver saa er det noget I forsoeger at undgaa, ikke noget I kan garantere at undgaa. Der gives ingen garantier for at det ikke sker, men en slags hensigtserklaering som spillerne i sidste ende kan goere med hvad de vil i spillokalet. Det betyder at scenariet kan crashe paa det punkt (fx en spiller doer i en ligegyldig kamp mod ydre modstandere, en spiller angriber en af de andre i starten fordi der systemet foregiver at der er en mulighed der reelt ikke eksisterer som mulighed i den historie i gerne vil fortaelle); hvad goer jeg som spilleder i den situation?
Ift. 2) ville jeg hvis jeg var jer arbejde mere med Fastavals holdinddeling end med foromtalen. D&Dx.x siger ikke noget om hvordan man spiller det, og medmindre I udspecificerer at det ikke staar til forhandling hvordan man spiller det, men at det spilles paa en ganske bestemt maade, risikerer I at sidde med problemet med forskellige spillerpraeferencer i spillokalet.
Hvis I oensker at man skal kunne spille det paa en skala fra “rul en d20 og saa kigger vi paa det” til D&D alt inklusive saa er det maaske en bedre ide at samarbejde med Fastavals holdlaegningsproces.
Frikard
Pingback: Lydias Begravelse: D&D Light anno 2012 | Eliten